Dokumentation
Hos Mølballe tror vi på, at ansvarlig virksomhedsdrift kræver transparens. Det er en vigtig del af vores måde at arbejde på. Derfor har vi samlet vores certifikater, ESG-rapport og øvrige relevante dokumenter på denne side.
Her kan du få indblik i de standarder, krav og mål, der ligger til grund for vores arbejde. Dokumentationen understøtter vores fokus på kvalitet, ansvarlighed og kontinuerlig forbedring – og de løfter, vi giver vores kunder og samarbejdspartnere.
ESG-Rapport
I en tid præget af hastige forandringer er vores forpligtelse til en ansvarlig og bæredygtig fremtid mere central end nogensinde. Hos Mølballe A/S ser vi ikke blot ESG (Environment, Social & Governance) som et lovkrav, men som en fundamental del af vores DNA – vores måde at drive en sund forretning på, skabe merværdi i hele værdikæden og sikre en positiv indvirkning på både mennesker og miljø.
Denne rapport for 2024-2025 er vores første ESG-rapport og giver et transparent indblik i vores ESG-indsats. Vores ambition er at sætte en tydelig retning ved at inspirere, innovere og implementere løsninger, der gavner vores kunder, medarbejdere og samfundet som helhed.
Ved spørgsmål til ESG-rapporten kontaktes vores IT- og administrationsansvarlige
Allan Mogensen - 26 77 34 75 - allan@molballe.dk - https://molballe.dk/
CSR-partnervirksomhed
Mølballe A/S er CSR-partnervirksomhed i Randers Kommune. Mølballe modtog CSR-certifikatet fra Randers Kommune i 2017. Certificeringen tildeles virksomheder, der bidrager til et rummeligt arbejdsmarked og tager et aktivt socialt ansvar i lokalsamfundet.
Certificeringen afspejler vores fokus på ansvarlig virksomhedsdrift og vores ønske om at skabe værdi for både medarbejdere, kunder og det omkringliggende samfund.
Ved spørgsmål til CSR-certificeringen kontaktes Mølballe A/S eller Randers Kommune
Mølballe A/S - Tlf. 87 82 42 00 - info@molballe.dk - https://molballe.dk/
Randers Kommune - Tlf. 23 37 48 19 - ca@randers.dk - https://www.randers.dk/erhverv/csr-certifikat/
Corian® Quality Network Partner
Mølballe A/S har arbejdet med Corian® siden 2003 og var blandt de første virksomheder til at introducere materialet på det danske marked. I 2007 blev vi optaget i Corian® Quality Network, et internationalt partnerprogram for virksomheder, der lever op til Corians krav til kvalitet, kompetencer og håndværksmæssig udførelse.
Som certificeret partner gennemgår vi løbende uddannelse og kvalitetssikring, så vi altid arbejder efter de gældende standarder for forarbejdning og installation af Corian®.
Medlemskabet af Corian® Quality Network er et kvalitetsstempel på vores mange års erfaring med materialet og giver vores kunder sikkerhed for løsninger, der lever op til høje krav til kvalitet, funktionalitet og æstetik.
Corian® Quality Network Partner Certificate
Ved spørgsmål til Corian® Quality Network kontaktes Mølballe A/S eller DuPont™ Corian®
Mølballe A/S - Tlf. 87 82 42 00 - info@molballe.dk - https://molballe.dk/
Corian® Area Manager Denmark - Tlf. 21 79 59 19 - peter.hall@dupont.com - https://www.corian.dk/
Arbejdstilsynet
Et godt og sikkert arbejdsmiljø er en vigtig del af Mølballes ansvarlige virksomhedsdrift. Derfor arbejder vi løbende med at sikre gode arbejdsforhold for vores medarbejdere og efterleve gældende arbejdsmiljøkrav.
Mølballe A/S er registreret med Arbejdstilsynets grønne smiley, som dokumenterer, at virksomheden ikke har uafklarede arbejdsmiljøproblemer. Seneste tilsyn fandt sted den 19. oktober 2023.
Arbejdstilynets smiley søgning
Ved spørgsmål til vores arbejdsmiljøarbejde kontaktes Mølballe A/S
Mølballe A/S - Tlf. 87 82 42 00 - info@molballe.dk - https://molballe.dk/
Kontrolrapport
Da Mølballe A/S producerer bordplader, som er beregnet til kontakt med fødevarer, bliver virksomheden løbende kontrolleret af Fødevarestyrelsen. Seneste kontrolbesøg fandt sted den 23. juni 2025.
Ved spørgsmål til kontrolrapporten kontaktes Mølballe A/S eller Styrelsen for Fødevare, Landbrug og Fiskeri.
Mølballe A/S - Tlf. 87 82 42 00 - info@molballe.dk - https://molballe.dk/
Styrelsen for Fødevare, Landbrug og Fiskeri - Tlf. 33 92 33 01- email@fvst.dk - https://foedevarestyrelsen.dk/