Om Mølballe A/S

"Vores mål er at tilbyde inspirerende og kreative løsninger skræddersyet efter kundernes drømme"

Mølballe A/S ejes i dag af brøderne Sven og Kalle Aaquist, som overtog den tilbage i 1996. Den gang holdte virksomheden til i et udehus i Søften og beskæftigede blot tre ansatte. Siden da har virksomheden været gennem en stor udvikling, og er i dag en moderne produktionsvirksomhed beliggende i Fårup. Fordelt på matriklens 5.600 m2 findes der en række specialværksteder, maskiner, lagerfaciliteter og administration. På trods af stor vækst og udvidelse har Mølballe formået at holde fast i sine kerneværdier og de stolte, danske håndværkstraditioner.

 

Værkstederne tæller i dag et smedeværksted, snedkeri, møbelpolsteri, Corian® værksted og sten værksted (Du kan læse mere om de enkelte materialer her), Fælles for værkstederne er, at de er bemandet af dygtige håndværkere - som alle arbejder omhyggeligt med hver enkelt bordplade, møbel eller del til en specialløsning. Hver dag skæres, slibes, pudses og samles der efter bedste evne, så resultateterne lever op til kundernes forventninger. 

 

Ved at have alle aktiviteterne samlet under samme tag kan vi følge vores produkter helt fra tegnebræt til levering. Vi sætter en ære i at kunne stå inde for alle led, da det sikrer vores kunder at løftet om innovatit og inspirerende dansk kvalitetshåndværk overholdes ordre efter ordre. Det stiller selvfølgelig også høje krav til vores samarbejdspartnere, som er nøje udvalgt efter at have værdisæt der stemmer overens med vores.

Mølballes produkter forhandles gennem en række eksklusive køkkenforhandlere og møbelhuse. Produkterne forhandles primært i Danmark, men der findes også en række forhandlere i nærtliggene lande. Du finder din nærmeste forhandler her.

 

Mølballe